Dream Theater

Ikke at forveksle med Dream Theater (album).
Dream Theater
Information
PseudonymMajesty
OprindelseLong Island, New York, USA USA
GenreProgressiv metal
Aktive år1985 –
PladeselskabAtco Records (1992 – 2005)
Roadrunner Records (2007 – )
Associeret medLiquid Tension Experiment, Explorers Club, Mullmuzzler, OSI, Platypus
MedlemmerJames LaBrie
John Myung
John Petrucci
Jordan Rudess
Mike Mangini
Tidligere medlemmerMike Portnoy
Chris Collins
Charlie Dominici
Kevin Moore
Derek Sherinian
Eksterne henvisninger
dreamtheater.net

Dream Theater er et amerikansk progressiv metalband bestående af James LaBrie, John Petrucci, Jordan Rudess, John Myung og Mike Portnoy .

Dream Theater blev dannet i 1985 som Majesty af Petrucci, Myung og Portnoy, mens de alle studerede ved Berklee College of Music i Boston, før de droppede ud for at koncentrere sig om bandet. Selvom der fulgte en række ændringer i besætningen, er to af de tre oprindelige medlemmer stadig med i bandet i dag, sammen med LaBrie, Rudess og Mangini. Dream Theater er blevet et af de mest kommercielt succesfulde progressive bands siden den progressive rocks velmagtsdage i midten af 1970'erne, selvom de stadig er relativt ukendte i mainstream rock-cirkler. Selvom bandet har haft nogle få ekstremt succesfulde hits (bedst kendt er "Pull Me Under" i starten af 1990'erne, som blev meget spillet på MTV), er det forblevet i undergrunden størstedelen af karrieren igennem og har klaret sig med støtte fra de inkarnerede fans.

Bandet er kendt for dets instrumentalisters tekniske dygtighed, og de har vundet mange priser fra diverse musikmagasiner. Dream Theaters medlemmer har samarbejdet med mange andre kendte musikere. Guitarist John Petrucci har været den tredje deltager på G3-turneen seks gange, hvilket er mere end nogen anden inviteret guitarist, og han er dermed fulgt i Eric Johnson, Robert Fripp og Yngwie Malmsteens fodspor.

Bandets to bedst sælgende album er Images and Words (1992), som blev tildelt en guldplade, selvom den kun nåede op som nummer 61 på Billboard 200,[1] og Awake (1994), som blev nummer 32 på Billboard 200.[1] Dream Theater har solgt over to millioner album og dvd'er i USA og over 10 millioner album og dvd'er på verdensplan.

  1. ^ a b Billboard Chart historik for Dream Theater på Billboard.com.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy